lør. den 24. oktober 2026
08.30 – 17.00
Viaduktvej 28, 5500 Middelfart
For første gang inviterer Skydesport Danmark til efterårskonference.
Vi ønsker at skabe et årligt samlingspunkt for foreninger, frivillige og samarbejdspartnere. Formålet er at give mulighed for at hente inspiration, dele erfaringer og sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der præger skydesporten i Danmark i fremtiden.
Skydesporten står over for en række vigtige spørgsmål: Hvordan sikrer vi adgang til faciliteter? Hvordan fastholder vi frivillige? Og hvordan skaber vi de bedste rammer for næste generation af skytter?
Derfor samler vi en række spændende oplægsholdere og eksperter, som hver især bidrager med nye perspektiver og konkrete erfaringer. Målet er at give indsigt i, hvordan vi sammen kan forme fremtiden for skydesporten i Danmark.
Som supplement til foreningssporet har vi i samarbejde med Team Danmark udviklet et særskilt spor om samarbejdet mellem juniorskytter og deres forældre. Formålet er at give forældre redskaber til at støtte deres barn gennem den sportslige udvikling. Denne del er også særdeles relevant for trænere, da den giver indsigt i, hvordan en bæredygtig forældrerolle kan understøtte udviklingen i skydesporten.
Vi håber, at I vil bruge dagen på at hente ny viden, dele erfaringer og lade jer inspirere til gavn for jer selv, jeres forening og skydesporten som helhed.
På programmet har vi en række spændende oplæg, som skal give indsigt i, hvordan vi i fællesskab kan forme fremtiden for skydesporten i Danmark.
Du kan se det fulde program her:
https://issuu.com/sojs/docs/program_og_praktisk_information
Prisen inkluderer morgenmad, frokost samt løbende forplejning i løbet af dagen.
Deltagergebyret er holdt på et særligt lavt niveau i forhold til konferencens program og indhold takket være tilskudsmidler. Vi opfordrer derfor alle foreninger til at benytte denne mulighed for faglig udvikling og erfaringsudveksling. I mange kommuner er det muligt at få refunderet udgiften til deltagelse, da konferencen kan betragtes som et kursus. Har du spørgsmål til mulighederne for refusion eller brug for dokumentation i forbindelse med en ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. Vi hjælper gerne.
lør. den 24. oktober 2026
08.30 – 17.00
Viaduktvej 28, 5500 Middelfart